Håndværkerfradrag på sidste vers
Stark er gået sammen med landets øvrige byggecentre, byggemarkeder og trælaster om en landsdækkende kampagne, som skal minde danskerne om at udnytte håndværkerfradraget inden det udløber den 31. december 2014.
Kampagnen har fokus på, at håndværkerfradraget forsvinder til nytår. Direktør Harding Skovgaard fra Stark på Ibæk Strandvej i Vejle advarer mod at vente for længe, da man ellers kan risikere, at håndværkerne bliver nødt til at sige nej til en opgave før årsskiftet.
Håndværkernes forventninger til 2015 er på forhånd meget beskedne, og de er derfor tilbageholdne med at ansætte yderligere arbejdskraft.